Gå videre til hovedindholdet

Snart tilbage til kemoen

Der kommer til at ske rigtig mange ting i den kommende uge.

Først skal jeg til samtale med lægen og høre hvordan jeg har reageret på kemoen. Det bliver lidt spændende, at se om knuden er blevet mindre og om min nyre samt hjerte kan klare kemoen. Ikke at jeg har følt noget overhovedet (og ved ikke om man gør det?). Hvis den er blevet mindre skal jeg fortsætte med kemo alle seks gange. Er den ikke blevet mindre skal jeg have kemo én gang mere, og er den ikke blevet mindre efter det, er det operation i stedet. De siger der ikke er nogen grund til at fortsætte, hvis det ikke har nogen effekt. Det giver meget god mening... Det er trods alt også sjovere ikke at få kemo, end at få kemo ;-)

Bagefter er der netværksmøde med læge, sygeplejersker og en masse fra familien samt venner. Jeg er lidt spændt på hvordan det bliver. Hvad de har at sige. Jeg håber i hvert fald, at ikke mindst jeg får noget ud af det, så i hvert fald at dem der kommer gør! ...selvom jeg ikke er meget for at være centrum i store arrangementer :P

Lige efter det er der kemo igen. Jeg får næsten kvamle af tanken om den lugt der kommer - så nu skal jeg til at tage bad to gange om dagen igen. Særligt inden jeg skal i seng. Denne gang kan jeg heldigvis gøre det uden problemer, da jeg ikke er nyopereret! Det har taget 3-5 dage de sidste to gange, før lugten forsvandt. Men der var jeg heller ikke helt god til at tage bad hele tiden, når jeg jo bare ligger i sengen.

Vi fik også at vide, at vores seng kommer i starten af næste uge. Så det håber jeg virkelig passer! Glæder mig utrolig meget til at få den. Ikke mindst prøve den!


Ha' det vel
Nick :D

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

INTRODUKTION TIL DET HELE DEL 1 2006- 1. DECEMBER 2014.

At blive ramt af et synovialt sarkom. Det er lidt svært rigtig at starte fra en ende. Jeg går fra et ret almindeligt liv. Kone, barn, studie og livets små finurligheder, hvor man kan bekymre sig om køen i Rema, orker man at finde på noget sundt mad - men det går nok alt sammen. Der er masser af tid. Pludselig fortæller lægen "du har kræft" - og så skulle jeg pludselig forholde mig til at være ramt af et synovialt sarkom. Billederne er fra nogle måneder før "den endelige besked". Alt i alt en helt almindelig hverdag med tur i zoo, mad på bones og en gravid kone. Som så mange andre her i verden. Men det startede en gang, en morgen, med krampe i benet. Det har været i løbet af HTX, da jeg klatrede. Ikke at jeg særlig tit var skadet, men det skete da at man fik nogle knubs, når man dyrker ekstremsport. Det er selvfølgelig svært at vide om historien overhovedet starter her – det ved lægerne end ikke. Men i hvert fald fik jeg, ved hurtigt løb, pludselige bevægelser og sla...

Samtale med lægen; gode og dårlige nyheder

De gode nyheder er sjovest, for de er, ja, gode. ;-) De gode Knuden de har fjernet, har de fået det hele med af. Mit ar og det hele så også fint ud. Den "pølse" jeg har på låret, er en muskel han har "sat" der. Noget af det væv og muskel han fjernede under operationen var han nervøs for om ville lave et hul ved benet, så han tog en anden muskel og syede fast, som så har lavet den bule der er på låret. Den generer heldigvis ikke, men det var rart at få bekræftet, at den ikke har nogen betydning.  Motion skal jeg bare i gang med, og jeg må gå alt det jeg har lyst til. Dog skal jeg af hensyn til risikoen for at udvikle brok, undlade at løfte tunge ting de næste par måneder. Dette var mindst to måneder. Jeg må dog gerne, når det er nødvendigt, løfte Ina. Men det var også grænsen. De dårlige De dårlige fylder lidt mere i mit indlæg. Først og fremmest, så har de testet knuden de har skåret ud, og jo færre 'levende' celler der er i knuden jo be...

Operationen - det lange indlæg

Så er der endelig overskud til at skrive 'lidt'.  Fra en ende af, så startede vores dag torsdag kl 5.30. Vi havde egentlig sat uret til 5.00, men det hørte vi ikke - så heldigt nok vi havde sat to. Vi skulle være på afdelingen kl 7.00 fastende og uden drikke fra kl 06.00 hvor jeg skulle drikke et stort glas saft og spise to panodiler. Saften skulle være så man ikke gik sukkerkold. Operationen var planlagt til kl 08.00, og inden da var der lige en kort samtale med sygeplejersken og så skulle jeg i sygehusets smarte tøj. Både skjorten og underbukserne er fyldt med knapper så de ikke skal bakse med noget under operationen, hvis det skulle blive nødvendigt. Og så er det rent, så når man har taget det på, så skal man så vidt muligt opholde sig i sengen, som man også bliver kørt til OP i.  Ude foran OP lå jeg kort og ventede, mens vi snakkede lidt med sygeplejersken der skulle være med til operationen. Hun spørger Michell om hun vil med ind, og det vil hun heldigvis ge...