Gå videre til hovedindholdet

Misser bussen - for sent til MR - ØV! Og ny facebookside.

Jeg havde ellers sat god tid af, desværre kiggede jeg efter bussen det forkerte sted hvilket resulterede i da jeg endelig fandt den var den på vej væk. Heldigvis gik der en anden, der var sat til at ankomme 8.48. Jeg skulle scannes kl 9. Men der var jo ikke noget at gøre. Den anden jeg glippede var sat til at ankomme 8:28. De angivede tider, tager dog ikke forbehold for trafik, selvom man skulle tro at de havde prøvet kø før i løbet af årene. Endte i hvert fald først i Aarhus kl 8:58 hvor jeg så skulle finde en bus mod hospitalet. Tiden gik dog ikke hurtigere af at bussen jeg endte i havde problemer med at lukke dørene :P Jeg endt på sygehuset kl 9:20, hvor sekretæren sagde, at så var min tid nok blevet aflyst.

Jeg nåede bare at tænke ØV mange gange, da lægen jo så ikke ville nå at se billederne. Og jeg skulle forklare hvorfor han ikke kunne se dem.. Heldigvis havde de haft et afbud, så jeg kunne godt komme til alligevel. Da jeg kom ind i undersøgelsesrummet, havde de ikke bare haft et afbud. De havde haft adskillige og derudover udeblivelser. Så det var nok bare glade for at der i hvert fald kom én.

MR-Undersøgelse
Selve undersøgelsen er ikke så spændende. Den larmer! Ikke meget, som nogen tror, men stadig larm. Den er meget ensformig, så man bliver også hurtigt træt. Jeg fik også kontrastvæske. MR kontrastvæske kan man ikke mærke. Forklaring på hvorfor det nævnes følger ;-)

CT/PET-undersøgelse
Da jeg var færdig, skulle jeg en time op til CT/PET skanningen drikke 1 liter vand. Det er nemt nok, det er 6 plastikkrus af de hvide lallede slags. Altså lige bortset fra at jeg ikke kunne tage min trøje på, da jeg havde et venflon(?) i albuen - af den grønne slags - som sad lidt i vejen for alt. Maskinen der spytter vand ud, er jeg sikker på var sat til at køle vandet ned til 2 grader. Jeg bævre-frøs :P

Da jeg kom ind til maskinen spurgte hun om jeg ville have bly på - om jeg havde fået det før. Det havde jeg ikke, og troede hun mente sådan en vest. Men altså, better safe than sorry, så takkede ja. Så kom hun med en lille gummiskål pakket ind i en plastikpose. Det var selvfølgelig til at beskytte .. æggene. Jeg knappede ned og stod med den gummi-ting der skulle mases fast om løgene og skulle til at sætte den på - "er det for at beskytte mig mod stråler eller bare for fertiliteten?" - det var bare så der ikke skete noget med sæden. Så var det altså lige meget, jeg havde alligevel fået at vide at jeg kunne blive steril, jeg havde fået frosset sæd ned og jeg havde et barn og et på vej og ikke umiddelbart planer om flere. Det går nok! Jeg så ingen grund til at klemme posen i en halv time... (det er vel heller ikke sundt;-)) - omvendt, jeg har heller ikke fået den tilbudt de andre gange jeg er blevet skannet. Så hvorfor pludselig nu?

I en CT/PET skal man også have kontrastvæske, den her er dog en lidt anden. Når man får den, så føltes det som om jeg tissede i bukserne - ikke fordi det var klamt, men varmen. Der spredte sig sådan en gennemtrængende varme i hele kroppen. Lidt speciel følelse. Den gik også fint. De fik nogle fine billeder og jeg kunne tage hjem igem.

Hjem!
Da jeg skulle finde bussen hjem, skynder jeg mig ned til 100'eren, der kører mod stationen. Jeg kender ikke rigtig byen, så får sat mig i den der kører væk fra station. Great! Må hoppe af igen, og vente i 20 minutter i kulden på den næste. Så kan jeg vel lære at stole på min intuition, når der nu ikke stod noget med "station" på busskiltet :P

Mad - ahh!
Da jeg skulle være fastende havde jeg ikke fået morgenmad, og ville derfor finde noget på stationen. Mest af alt havde jeg lyst til en bigmac - men køen var ENORM kl 13. Hvorfor så mange mennesker på mcD - hvorfor arbejder de ikke?! :D Så ville jeg have en kebab - men hvor finder man sådan en i Aarhus (hjælp Aarhus-mennesker, anbefal et godt sted til næste gang!). Jeg endte på en café inde på stationen der havde nogle italienske ting. Et brød med italiensk bacon og mozarelle. En lidt kedelig fornøjelse.. Men fik da noget i dunken!

Facebookside
Jeg har lavet en facebookside til bloggen. Ikke for at den skal overtage bloggen her, men nærmere et sidestykke til den. Jeg vil f.eks. opdatere med nye indlæg her på bloggen, men samtidig vil jeg også gerne tage nogle spændende debatter op. Blandt andet udtalte en læge, at kræft var en god måde at dø på og der vil jeg gerne give min mening med en dag. 

Navnet er Sarkomdag og jeg håber det vil fungere fint. På den måde kan folk også selv aktivt vælge om de vil mindes om de mange oplæg jeg laver :-)


Ha' det vel!
Nick :D 

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Samtale med lægen; gode og dårlige nyheder

De gode nyheder er sjovest, for de er, ja, gode. ;-) De gode Knuden de har fjernet, har de fået det hele med af. Mit ar og det hele så også fint ud. Den "pølse" jeg har på låret, er en muskel han har "sat" der. Noget af det væv og muskel han fjernede under operationen var han nervøs for om ville lave et hul ved benet, så han tog en anden muskel og syede fast, som så har lavet den bule der er på låret. Den generer heldigvis ikke, men det var rart at få bekræftet, at den ikke har nogen betydning.  Motion skal jeg bare i gang med, og jeg må gå alt det jeg har lyst til. Dog skal jeg af hensyn til risikoen for at udvikle brok, undlade at løfte tunge ting de næste par måneder. Dette var mindst to måneder. Jeg må dog gerne, når det er nødvendigt, løfte Ina. Men det var også grænsen. De dårlige De dårlige fylder lidt mere i mit indlæg. Først og fremmest, så har de testet knuden de har skåret ud, og jo færre 'levende' celler der er i knuden jo be

Færdig med kemo! Refleksioner over det afsluttede kemoforløb

Nu hvor kemobehandlingen, i hvert fald denne omgang, er gennemført, så må det være tid til at kigge tilbage på hvad jeg tænker om det hele. Først og fremmest kan jeg jo kun tale for mig selv, da alt er individuelt på trods af samme medicin (hvis man endelig skulle finde noget at sammenligne sig med - og hvis man overhovedet får det samme som mig) Men... Det kan man jo ikke bruge til meget andet, end at konstatere vi får det samme medicin.  Jeg har valgt at lave en indholdsfortegnelse denne gang, da indlægget er en hel del længere end normalt.  1. Hvad fik jeg? 2. Kemo og hvordan det er på film 3. Forløbet er ikke helt slut endnu 4. Indlæggelser og bivirkninger - status 5. Det har da være barskt 6. Ikke slut endnu 1. Hvad fik jeg? Jeg fik Doxorubicin Hydrocloride og Ifosfamide fordelt over seks behandlinger med tre ugers mellemrum . Jeg var indlagt tre dage af gangen, hvor jeg fik det i CVK  i halsen den første gang, og i porten (CVP) de sidste fem gange. Det tager ca. 5

Jeg skal opereres på torsdag!

Kort indledning inden det I kom for at læse, kommer.  Jeg var jo lidt spændt på hvad der egentlig skulle møde mig i morges - indkaldelsen lignede den jeg fik, da jeg blev udredt i december 2014. Vi skulle være i Aarhus kl 10, men da vi var i god tid, gik vi forbi Onkologisk så vi lige kunne varme en flaske til Ina. Og så kunne vi også lige sige hej til de ansatte, det er jo lidt som et "andet hjem" til tider. Jeg fandt ingen smølfer, men til gengæld fandt vi Anders, der er noget af det mest hyggelige at snakke med. Han vil gøre alt for os patienter, om det så er at finde appelsiner og presse dem, så vi kan få friskpresset juice eller lave mad på bestilling :-) Så efter at han snakket med ham, så kan det kun blive en god dag - og nu fik Michell også endelig set ham, og hun var kun enig. Nu har jeg jo snakket om ham et par gange efterhånden... Knuden er næsten halv størrelse - operation på torsdag! De gode nyheder er, at knuden blev estimeret til at være 2-3 cm,