Lidt ekstrabladet-titel, jeg ved det, for svaret er overvejende ja. Det føler jeg i hvert fald selv (det meste af tiden).
Den længere forklaring.
Jeg får kemo hver 3. uge, og det skal jeg 6 gange. Jeg skal have min 3. omgang mandag d. 9 februar. Første gang var jeg rigtig træt dagene efter og der gik ca. 1 uge før jeg var nogenlunde klar igen. Dog fik jeg bivirkninger af medicinen og efterfølgende problemer med feber. Anden gang gik noget bedre, dog skiftede det efter en træt uge, mellem at være én god dag og én dårlig for så at blive én god dag. Efter lidt over halvanden uge var jeg dog klar igen. Nu her ugen op til føler jeg mig faktisk ret frisk - hvis jeg altså får min nattesøvn og lov til at sove til jeg vågner. Det føles næsten som et luksusbehov, at have behov for at sove mens alle andre arbejder når jeg nu med søvnen føler mig ret frisk. Ved at sove længe, går jeg desværre også glip af hver eneste morgen med William (der starter kl 6).
Så hvad ligger så til grund for tankerne? Det er nemt at forklare både kone og barn at man er træt og sover en helt dag efter kemoen - det siger sygehuset jo også at man gør. Men hvad så bagefter? Kan der blive for meget rutine? Jeg føler det næsten som om, at jeg ikke orker at blive "frisk" i ugen op til kemoen - en mental måde at gøre mig klar til igen at ligge ned i halvanden uge uden mad. Tænk hvis der blev forventet af f.eks. William at jeg fortsatte med at læse? Det ville jo være synd for ham, men omvendt kan jeg heller ikke ligge i dvale i 4 måneder. Så jeg ligger ikke i dvale! Men er godt nok glad for, at det har udløst en sygemelding. Kan slet ikke overskue tanken om at skrive speciale lige nu. Så havde jeg nok slet ikke været til stede og når jeg så endelig var, så ville jeg være træt med træt på.
Der er ingen tvivl om, at Michell trækker et helt enormt læs når jeg sover en hel dag. Det er blevet rutine at hun står op om morgenen, laver madpakke, sender ham af sted og henter ham igen. Om aftenen er det igen hende der børster tænder, putter og synger. Et par gange om ugen når William lige spørger til det, er det mig der gør det. Ellers er jeg som regel bare med og kan hjælpe lidt til, når jeg er i anden del af kemoen - altså de gode dage. Det hjalp dog, sidst jeg var inde og snakke med lægen, at han sagde at jeg ikke behøvede at holde mig væk fra børnehaven eller noget. Dog kunne jeg, når der var gået 8-10 dage undlade det, da det vil være der mit imunforsvar vil være lavest. Men ellers kunne jeg bare tage af sted.
Min pointe er egentlig, at jeg sagtens kan forstå, at mange føler sig utilstrækkelige når de er syge. Det er jeg sikkert også lige nu, da jeg jo er syg. Jeg glæder mig til det bliver bedre :-) Indtil da må jeg fortsætte med at gøre tingene en gang imellem. William og Michell får jo heller ikke mere ud af mig, hvis jeg så, når jeg endelig har overskud, ligger og er træt af ikke at have haft overskud.
- Jeg kunne ikke være mere heldig med min kone! Endnu mindre undvære hende.
Ha' det vel!
Nick <3 - der føler sig heldig
ps. jeg har været ude og investere i dvd-film - min første commedy!
ps. jeg har været ude og investere i dvd-film - min første commedy!
Geo er intet mindre end fantastisk! Kan også kun anbefale at købe eller låne hans bog på biblioteket. Den er utrolig lærerig, og ikke mindst sjov. Den skal jeg også have investeret i - når folk laver noget godt, skal de også have kastet penge i nakken for arbejdet! :-)
Kommentarer