Gå videre til hovedindholdet

Billeder af seng. Ikke træt længere! ;-)

Jeg lovede i forgårs, at jeg ville lægge billede op af sengen. Det hele tegnede så godt, men rent faktisk endte jeg med at sove det meste af dagen i går - samt om natten. Måske onsdag alligevel var en for hård dag med hjemkomst, seng og mad osv... Det eneste jeg rigtig formåede var at se Alphas på netflix, eller i hvert fald nogle afsnit. Andre gange vågnede jeg op og så havde den lige kørt et enkelt eller to afsnit igennem, hvor jeg så måtte lede lidt efter hvor jeg var kommet til. Det hele lige afløst af en toilettur eller to. Ellers bare... Seng og sove ;-)




Derudover siger det vel også lidt om sengen, at jeg har kunne ligge i den så længe!? Den kan bedre beskrives som helt fantastisk! Det er en fornøjelse at ligge og slappe af i den og se serier... 
Den er også enorm. Man kan næsten ikke komme rundt derinde længere og natbordene er der ikke plads til. Det kan godt være lidt svært at se, men den er virkelig, virkelig høj!

Ellers er status, at jeg ikke lugter så meget af kemo som jeg plejer. Eller havde frygtet. Kan kun huske det lugtede sidst... Jeg kan i hvert fald nøjes med ét bad om dagen - det er awesome! Til gengæld er min lugtesans denne gang gået helt amok. Jeg kan næsten ikke gå på toilettet fordi det lugter af sur, gammel toilet-skraldespand (føler jeg, Michell kan ikke lugte noget og siger iøvrigt at den er tom). Jeg kan ikke engang ligge ved siden af hende, fordi jeg føler hun har dårlig ånde. Det skulle være første gang siden vi fandt sammen, så i og med det kommer i forbindelse med min kemo og går væk når der er gået nogen dage, så skal hun næsten ikke have skylden. 
Madsmag kan bedst beskrives som parfurme - altså sidde og drikke eller spise regulær parfume. Var lige ved at kaste og da jeg smagte Michells pizza her den anden dag. Jeg troede virkelig den var dårlig! Hun forsikrede mig dog for, at den smagte præcis som den vi sammen fik ugen inden jeg virkelig, virkelig godt kunne lide. 
I går måtte jeg sågar lukke døren helt, da hun lavede mad - som ellers normalt dufter godt - men i går var det no-go med mad man kan dufte.

Mht. mad, så spiste jeg ikke rigtig noget i går andet end lidt yoghurt. I dag har jeg fået en mælkesnitte, pizza og noget sodavand. De kvalmestillende piller jeg fik med denne gang, skal jeg nok liiige huske at få med næste gang også (som også er sidste for denne gang! Wuhuu! :D) 

Om lidt kommer min dejlige kone med ribbenssandwich fra slagteren. Ja, hun kørte kun for at hente den. Den var også et hit sidst, så mon ikke den også er denne gang. Min mund løber i hvert fald i vand ved tanken!

I aften skal vi have kæmpe-grillere med håndtag fra slagteren. Jeg tror de kommer til at køre lige ned...

Jeg skal lige vænne mig til, at der er så mange der læser med og næsten "forventer", altså ikke i ordets egentlige forstand, at jeg skriver hver dag. Men i hvert fald godt kan blive nervøse, når jeg kommer hjem fra sygehuset og så ikke skriver. Jeg vil nok fremover smide et billede op på facebook eller en kort besked, hvis jeg har de "trætte" dage - det kan jeg lige overkomme ;-) Udpenslet: jeg føler mig ikke presset til at skrive, men når folk har vænnet sig til at jeg skriver hver dag, så kan jeg godt forstå det giver anledning tanker, at jeg pludselig ikke skriver. Selvom der kan være mange gode grunde...

Ha' det vel
Nick :D - der sover fantastisk!

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Samtale med lægen; gode og dårlige nyheder

De gode nyheder er sjovest, for de er, ja, gode. ;-) De gode Knuden de har fjernet, har de fået det hele med af. Mit ar og det hele så også fint ud. Den "pølse" jeg har på låret, er en muskel han har "sat" der. Noget af det væv og muskel han fjernede under operationen var han nervøs for om ville lave et hul ved benet, så han tog en anden muskel og syede fast, som så har lavet den bule der er på låret. Den generer heldigvis ikke, men det var rart at få bekræftet, at den ikke har nogen betydning.  Motion skal jeg bare i gang med, og jeg må gå alt det jeg har lyst til. Dog skal jeg af hensyn til risikoen for at udvikle brok, undlade at løfte tunge ting de næste par måneder. Dette var mindst to måneder. Jeg må dog gerne, når det er nødvendigt, løfte Ina. Men det var også grænsen. De dårlige De dårlige fylder lidt mere i mit indlæg. Først og fremmest, så har de testet knuden de har skåret ud, og jo færre 'levende' celler der er i knuden jo be...

Færdig med kemo! Refleksioner over det afsluttede kemoforløb

Nu hvor kemobehandlingen, i hvert fald denne omgang, er gennemført, så må det være tid til at kigge tilbage på hvad jeg tænker om det hele. Først og fremmest kan jeg jo kun tale for mig selv, da alt er individuelt på trods af samme medicin (hvis man endelig skulle finde noget at sammenligne sig med - og hvis man overhovedet får det samme som mig) Men... Det kan man jo ikke bruge til meget andet, end at konstatere vi får det samme medicin.  Jeg har valgt at lave en indholdsfortegnelse denne gang, da indlægget er en hel del længere end normalt.  1. Hvad fik jeg? 2. Kemo og hvordan det er på film 3. Forløbet er ikke helt slut endnu 4. Indlæggelser og bivirkninger - status 5. Det har da være barskt 6. Ikke slut endnu 1. Hvad fik jeg? Jeg fik Doxorubicin Hydrocloride og Ifosfamide fordelt over seks behandlinger med tre ugers mellemrum . Jeg var indlagt tre dage af gangen, hvor jeg fik det i CVK  i halsen den første gang, og i porten (CVP) de sidste fem gan...

INTRODUKTION TIL DET HELE DEL 1 2006- 1. DECEMBER 2014.

At blive ramt af et synovialt sarkom. Det er lidt svært rigtig at starte fra en ende. Jeg går fra et ret almindeligt liv. Kone, barn, studie og livets små finurligheder, hvor man kan bekymre sig om køen i Rema, orker man at finde på noget sundt mad - men det går nok alt sammen. Der er masser af tid. Pludselig fortæller lægen "du har kræft" - og så skulle jeg pludselig forholde mig til at være ramt af et synovialt sarkom. Billederne er fra nogle måneder før "den endelige besked". Alt i alt en helt almindelig hverdag med tur i zoo, mad på bones og en gravid kone. Som så mange andre her i verden. Men det startede en gang, en morgen, med krampe i benet. Det har været i løbet af HTX, da jeg klatrede. Ikke at jeg særlig tit var skadet, men det skete da at man fik nogle knubs, når man dyrker ekstremsport. Det er selvfølgelig svært at vide om historien overhovedet starter her – det ved lægerne end ikke. Men i hvert fald fik jeg, ved hurtigt løb, pludselige bevægelser og sla...