Jeg er blevet far til en lille pige!

Nu er jeg blevet far!

I forhold til kemo osv, så kunne fødslen ikke passe bedre - jeg havde mere energi end nogensinde. Så det blev en rigtig god dag, på de fleste punkter. Nu er bloggen jo mest om mig, men måske jeg kan linke til hendes fødselsberetning eller noget - eller hun selv skriver et ord eller to om det på et tidspunkt, i stedet for som her, hvor det mest vil være lidt overfladisk berørt.

Men det var stort! For mit vedkommende, er 'graviditeten' først rigtig gået i gang for mig nu hvor Ina er født. Før kunne jeg støtte Michell, men ikke påvirke babyen - nu er det en helt anden sag, hvor hun er ude og afhængig af os begge. Det er fedt! Dog går der nok lige et par dage, før jeg rigtig har vænnet mig til sådan at være far til et spædbarn igen :-)

Selve fødslen gik ret "hurtigt". Vi var ude at spise til middag, i bilka og andre butikker før vi hentede William ekstra tidligt, da han jo havde været på ferie. Vi kunne næsten ikke bære, at han skulle være en hel dag i børnehave - han måtte jo savne os. Han var dog ikke synderligt interesseret i os eller at komme hjem, da vi forsøgte at hente ham. 

Kl. 16 begynder Michells veer at tage til og hun begynder at tage tid på dem. Kl 20 ser Michell, at man som 2.gangsfødende skal ringe når der er 10 minutter mellem veerne, og på det tidspunkt der der 3-4 minutter mellem dem. Bum, de vil selvfølgelig gerne lige se hende, så vi arrangerer med Mads og Sandi, der har stået standby de sidste tre uger, at vi kommer forbi med William. De har gæster, men vi må gerne komme med ham, og det vil William rigtig gerne - dem kan han rigtig godt lide!

Ved fødegangen insisterer Michell på, at vi parkerer et lille stykke væk da der ikke er plads tæt på sygehuset og går resten sammen - jeg skal i hvert fald ikke gå alene. Så det gør vi (hvem tør sige en fødende kvinde imod?)! Det blev en lang tur og folk kiggede meget, men som hun sagde, havde vi boet i nærheden eller lignende, så var vi også gået. Så var det som om, at folk kiggede helt anderledes. Vi var i gang med noget fantastisk - en fødsel! Det er lidt surrealistisk, at vi faktisk er i gang. Endnu sværere at forholde sig til der, at man skal til at have et barn mere (kan det virkelig passe!?) :-)

Kl. 22 og frem til midnat er en fødsel som den nu er, tror jeg, og de tager vandet kl 23.45. De forventer at hun er ude inden midnat og dermed på terminsdatoen, hvilket kunne være lidt sjovt. Det gik dog ikke så hurtigt, og hun var ude kl 01:38.

Undervejs i det hele, er det blevet noteret i vandrejournalen at jeg har kræft, så hvis jeg ikke havde været til stede, så vidste de at der kunne være en årsag til hvis Michell skulle blive særligt påvirket på nogen måde. Dette betød også, at de selvfølgelig spurgte ind til mig og var utroligt hjælpsomme og ofte spurgte om de kunne gøre noget for mig - udover hvad de selvfølgelig kunne gøre for Michell - hvilket var helt vildt rart. Så var jeg også rolig, hvis jeg nu skulle blive træt eller dårlig. Det regnede jeg nu ikke med, og hvis jeg endelig gjorde, så måtte jeg jo klemme ballerne sammen og så tænke på jeg kan sove i morgen! Der skal mere til at jeg giver op og beder om hjælp i sådan et tilfælde. Uden at lyde som supermand - for det er jeg ikke, men hvis jeg vil noget giver jeg ikke op. 

Efter fødslen fik vi begge to mad, selvom de siger at det kun er til den fødende :D Dejlig lunt ristet brød med diverse oste og marmelader. Lækker' lækker'. 

En af mine største nervøsisteter (som ikke var specielt stor) var, om jeg kunne finde på at besvime eller sådan noget over synet af blod. Der var heldigvis ikke det mindste, på trods af store mængder blod. Michell mistede en del blod, en hel liter slutteligt i fødslen, og skulle således have drop. På det tidspunkt, kort efter fødslen, vidste vi heller ikke hvor længe hun så skulle være indlagt. Jordemoderen ville helst ikke sige nogen dato, så hun ville hellere sige mindst to dage og så kunne vi blive positivt overrasket. Heldigvis ringede Michell om morgenen, at de gerne måtte komme hjem nu. Så jeg hentede dem, og så kørte vi hjem til Mads og Sandi hvor vi skulle hente William. 

Sådan almenmæssigt, så tror jeg nu at jeg var meget almindelig under hele forløbet. Det er nok de færreste der kan stå op i flere timer indtil kl 5 om natten, hvor Michell og Ina endelig kom op på barselsafsnittet hvor de skulle overnatte. Jeg var træt i løbet af natten og gabte en del og har været rigtig træt i dag, hvor vi nok mest at alt bare glæder os til at sidde og slappe af her til aften. Nyde det hele. Sluge alle de nye indtryk.  

Omkring kl 05.30 sluttede min dag med at jeg kom af med min to en halv dags lange forstoppelse. I dag har jeg stadig ondt bag til, af gode grunde, men det er peanuts i forhold til det min dejlige kone døjer med :-) I det mindste har jeg dog mere overskud nu til at hjælpe med det hele, så hun kan slappe lidt af. 

Dagen sluttede faktisk ikke helt der. Jeg sad lige 15 minutter med en kold cola i vippestolen og hørte lidt musik inden jeg lagde mig selv i seng. Totalt overtræt, og overhovedet ikke i stemning til at sove. I dag startede min dag kl 11 :-)

Så er der forskel at blive far når man er rask i forhold til når man er syg? Nope, ikke det mindste. Det er lige fantastisk! Det er giver super-styrke og man kan klare alt :-) (i hvert fald til man kommer hjem og er træt med træt på - men hvem er ikke det)

Ha' det vel

Nick :D Der nu er far til to børn.