Jeg har som bekendt været i København i weekenden. Det var lidt spændende, om vi nu kom af sted da jeg var indlagt onsdag til torsdag. Det gjorde vi heldigvis! Så kunne Michell, mor og Marie se Dirty Dancing, som de i øvrigt syntes var helt fantastisk.
Jeg havde også en rigtig god dag i selskab med Sarah og Rasmus. De var kommet hjem fra skiferie omkring middag og havde været oppe siden kl 5 eller sådan noget - de var ret trætte! Det passede mig vældig fint da jeg altid er lidt træt, så jeg gav pizza og så kunne vi se film resten af aftenen :-)
I forhold til helbredet, så var der som de andre gange, intet galt efter jeg var blevet udskrevet. Jeg får dog stadig antibiotika i stor stil, men har en forventning om at mine tal er gode igen. Det var de efter nogle dage de sidste gange. Symptomerne på svampen er også helt væk, føler jeg.
Ellers er det faktisk hverdag her hjemme for en gangs skyld. Ingen sygdom eller skavanker... Vi nyder det hele og får god mad og slapper af i stor stil. Michell kan knap gå efterhånden, så det gør også at jeg kan holde mig lidt i ro - hvilket egentlig passer mig meget godt. Det er svært ikke at blive hurtigt træt. Det er næsten som om vi glemmer at jeg er syg, eller det i hvert fald er blevet så meget hverdag at "sådan er det bare", på den gode måde.
Og så har jeg fået lækker pakke! :D Fra Helle og Kjeld - min mors barndomsveninde. Det passer perfekt tidsmæssigt, da jeg har nogle rigtig gode dage og rigtig kan nyde det.
Mange tak :D
Derudover kom jeg til at tænke på, at det må være lidt svært for andre at forholde sig til en "usynlig" sygdom som min kræft jo er. Selve knuden mærker jeg kun meget lidt til, så det kan folk af gode grunde ikke lægge mærke til. De kan se når jeg har det dårligt af kemoen - men de dage er jeg oftest i sengen og ser ikke andre mennesker eller er særlig aktiv på internettet. Omvendt kan de se de gode dage, hvor jeg ingen symptomer har, som lige nu, hvor jeg kan lave alt jeg har lyst til. Jeg har endda taget mig selv i at tænke "ej, du kunne da godt læse og skrive lidt på specialet og gøre nogle indledende tanker" - men jeg når frem til at det aldrig ville kunne lade sig gøre alligevel. Det er umuligt at planlægge noget! Så udadtil kan man vel egentlig hurtigt virke som om man er rask? Jeg tror i hvert fald godt 'man' kunne opretholde en sådan facade hvis man ønskede det (altså selvsagt ikke alle - vi skal ikke generalisere kræft .. her tænker jeg mest på mig selv ;-)). Selvfølgelig vil de nærmeste godt kunne se det da man oftere snakker med dem.
Så alt efter hvor "ærlig" man er om det hele, så må det være svært for andre ikke at tænke "det må da være meget fedt" (hvilket det også er når jeg er frisk og kan spille computer en hel dag uden at skulle stresse over studiebøger ;-)) desværre er det bare sådan, at der kan være et par gode dage og pludselig uden varsel skal man indlægges. Så kan man have gode dage igen, dog med begrænset energi, men nok til at jeg kan lave de ting jeg plejer. Som at se film og spille comptuer... Men måske jeg bare er lidt speciel, og ikke rigtig har noget imod at være syg - jeg bliver jo rask igen. Som når folk spørger, og jeg kan fortælle at "min kone er sygemeldt, så vi går bare hjemme og hygger" - de ved næsten ikke hvad de skal svare. Eller også synes de bare det er fedt... Og jeg er da også uendeligt glad, og tror da uden tvivl det gør min situation uendeligt meget nemmere at klare, end hvis jeg havde været alene.
Så kan man skjule for andre at man er syg? Kan man være misundelig på syge mennesker, hvis det ikke er så slemt (eller selv synes det er)? Jeg har lidt svært ved at formulere helt skarpt hvor jeg gerne vil hen, for det er nok de færreste der ønsker at være syge. Det bunder måske i, at jeg selv føler jeg har så mange gode dage fordelt i hele forløbet, at jeg burde lave noget mere fornuftigt end at spille computer, læse romaner eller spise lækker mad. Man bliver jo bombarderet med at man skal pleje sig selv :-) Måske jeg er helt tilbage ved starten i forløbet og de tanker jeg havde dengang, hvor jeg var lidt skuffet over ikke at blive rigtig syg i stedet for det her "lala-syg" hvor man når at komme oven på og have gode dage. Ikke engang opkast som man ser på film og dårlighed 24 timer i døgnet. Det har selvfølgelig ændret sig lidt, nu hvor jeg ikke synes det er fedt at have kvalme i en uge hver 3. uge, svamp, feber og øjne der løber i vand hele tiden. For ikke at nævne forstoppelse, som er virkelig irriterende! Nå ja, og så går min mave helt amok, da man med kronisk tarmbetændelse ikke må tage medicin mod forstoppelse - den aner jeg dog ikke lige hvordan jeg kommer uden om ;-). Det går heldigvis over igen efter nogle dage. Men det er lidt svært at beskrive skuffelsen, for det bunder ikke i et ønske om at være mere syg, blot at man får det indtryk af kemo altid resulterer i at blive mega syg, og det gjorde det ikke rigtig i mit tilfælde. Ikke som på film i hvert fald...
Det kan selvfølgelig også være at min kemohjerne bare ikke kan huske hvor kedeligt det er at sove i 4 dage... Jeg kan næsten ikke huske hvad der sker i kemougen (fra mandag til fredag, hvor jeg får fra mandag til onsdag). Altså at det først er om fredagen, at jeg egentlig kan begynde at huske hvad jeg laver. Det gør det nok ikke sværere at "klare" det hele i hvert fald.
Jeg har fået Michell til at læse det igennem, da jeg er lidt nervøs for at folk skal tro at jeg ikke mener kræft er en skidt ting, at jeg har dårlig samvittighed over at have gode dage eller at jeg mener at andre bare "kan tage sig sammen". Jeg er virkelig bange for at folk skal tro jeg mener jeg noget negativt eller endnu mere kan blive sårede over det jeg skriver, da jeg ikke mener noget ondt med det :-) Det er bare frie tanker der har fået frit løb... Så skulle der være bare den mindste tvivl om hvad min hensigt er, så skriv hellere end gerne! Ps Michell sagde god for det - dog med undtagelse af den del hvor jeg er skuffet over ikke at være rigtig syg ;-) - dog har jeg forsøgt at uddybe det lidt.
Med det sagt, så er der en uge tilbage inden jeg skal tilbage til Aarhus og have svar på de seneste scanninger. De kommer også til at afgøre om jeg skal have kemo. Normalt har jeg haft tre uger til at forberede mig, i det omfang det nu er nødvendigt, til at skulle være "syg". Om det så er en god eller dårligt ting... Det er lidt anderledes denne gang, hvor jeg håber det var sidste gang sidst. Jeg tror faktisk jeg har overbevist mig selv om, at jeg da ikke skal have behandling om en uge og jeg kan tage nogle uger uden at være "syg" inden operationen. Jeg er bange for det giver grumt bagslag og jeg bliver slemt skuffet! I det mindste er jeg stadig på svampemedicin til den tid, så jeg skulle ikke gerne få svamp igen :P
Michell siger, at I godt må krydse fingre for at hun føder i denne uge ;-)
Ha' det vel
Nick :D
Kommentarer