Så er det blevet almindelig hverdag igen.
Jeg har denne gang forsøgt, at spise en masse. Det er også for det meste lykkedes, i den forstand at jeg har udsat nogle måltider med nogle timer så det lige passede med kvalmen. I forhold til kvalmen ved jeg ikke rigtig om den har været mere eller mindre kraftig denne gang - jeg har ikke kastet op *endnu* (men det siger heller ikke så meget). Det er lidt problematisk, når man ikke rigtig har lyst til mad og jo længere tid der går mellem de forskellige måltider, jo mindre får jeg lyst til mad. Så det er bare noget med, at sige til sig selv "spis for pokker, og lad være med at tænke på om det smager godt". Jeg har dog ikke glippet nogle måltider siden jeg kom hjem, så jeg er svært tilfreds! Det er faktisk lidt løgn det jeg skriver. Jeg fik ikke morgenmad i morges, men til gengæld fik vi ribbenssandwich til middag.
Svamp, som efterhånden er en genganger jeg ikke andet end kan forvente kommer, kom selvfølgelig også denne gang. Lige en 12 timer tidligere end de sidste gange, altså i går morges, og så er det jo på svampemedicin igen. At tage det i opløbet som jeg gjorde denne gang har gjort, at jeg ikke er helt så øm i tungen som jeg har været de andre gange. At kende sine signaler er en god ting! Sygeplejersken som jeg havde lovet at ringe til, sagde også bare "fint fint, du går bare i gang" (måske med lidt andre ord), men de kender jo deres patienter og ved at vi kender os selv når de nu er tredje, fjerde eller femte gang inden for få måneder det sker. Derfor får jeg også bare piller med hjem, så jeg ikke skal til at hente, og i stedet bare kan tage dem med det samme.
I forhold til energien, så er jeg også i plus (i forlængelse af det første afsnit om at spise), så jeg næsten føler mig normal. I hvert fald når jeg sidder ned... Fysisk aktivitet som f.eks. at samle en tripp trapp stol var rigtig hårdt og jeg blev faktisk ret forpustet og måtte sidde ned flere gange undervejs. Men den blev samlet! Så det er lidt mærkeligt, at føle sig frisk og 10 sekunder senere med let aktivitet er man bare kvæstet, forpustet, hjertebanken og svimmel som om man har gravet have i flere timer. At gå en tur, fandt jeg dog ud af ikke var noget problem, af en eller anden underlig grund, da det jo også burde være bare lidt hårdt :-) Men jeg hilser det velkomment og håber på nogle gode ture - nu har man jo ikke forfærdeligt meget at lave, når man er sygemeldt og ikke engang kan samle en stol uden at blive træt. Nå ja, og så skrive på bloggen - når jeg lige husker det, og ikke tænker "ah, det gør jeg i morgen".
Lægen vi snakkede med i mandags, sagde også at han håbede, at jeg ikke skulle ind med lave tal denne gang. Smilede bare og sagde "nu har jeg kun prøvet én gang, ikke at blive indlagt. Jeg forventer at komme ind, og det er fint nok, det gør mig ikke noget. Det skulle være meget underligt hvis jeg ikke gjorde" og så var der ikke mere at sige til det. Jeg tror han prøvede at være flink :-)
Jeg er faktisk meget negativ, hvad angår det hele. Skrevet med et skævt smil, for jeg forventer at få svamp, kvalme, forstoppelse og blive indlagt med feber (og andre følger, det er næsten ikke til at huske dem alle). Det gør mig egentlig ikke så meget, da jeg jo ved det kommer. Kommer det ikke, så bliver jeg bare glad. Dog forventer jeg også at blive "rask" mindst halvanden uge før næste kemoomgang og dér bliver jeg altså mega slemt skuffet, hvis jeg ikke har fået min gode uge! Den mener jeg selv, at jeg har krav på! Sidste gang havde jeg ikke min gode uge, og det var den værste kemo af dem alle. Så er det pludselig tre uger plus halvanden uge, hvor man ikke kan lave noget. Det er tarveligt :-)
Jeg blev også mindet om denne gang, at jeg skal huske at gå i bad. Jeg havde en lidt træls kvalmeaften i går. Så gik jeg i bad inden jeg skulle i seng, og bum, kvalmen var væk. Det er igen sveden under armene, der er den store synder. Så selvom det ikke lige er bad jeg har lyst til når jeg har det dårligt, så må jeg skrive en lille note til mig selv "gå i bad når du får kvalme!". Så det må jeg prøve. Har også sagt til Michell, at hun må hjælpe med at presse mig lidt, så jeg kan gå i bad nogle flere gange (det kan godt være nødvendigt to gange om dagen)
Og så på den gode positive side igen, så er jeg blevet forkælet med gaver!
Jeg har med posten fået slik (okay, okay, der stod i brevet det var til os alle tre) af Lars' søster Karen, og især bolcherne er gode til mig! Milde og lækre i smagen, og overdøver den lidt kedelige "kemosmag" jeg render rundt med. Fantastisk!
Derudover har jeg fået bogen Kræft og Ernæring af Mads og Sandi (der også holder mig lidt til ilden med at få gået nogle ture)
Den er jeg lidt spændt på at komme i gang med - der er enormt mange lækre opskrifter, hvor jeg til langt de fleste tænker "lækkert".
Ellers er vi barnefri her i weekenden (indtil videre, det kan jo være Michell føder inden William kommer hjem), William er nemlig på ferie hos farmor og Lars. Vi har fået tilsendt billeder af, at han samler trampolin, gynger og bader i det store badekar. Råhygge! Når vi får ham hjem på mandag har vi lige et par dage med ham, og så skal han på camping med sin mormor og morfar. Det har han snakket om siden sidst de var på camping for lææænge siden. Så der får vi lige et par dage igen og han får et par dage med rigtig hygge.
Et eller andet sted, så passer det os også rigtig godt, at det er i denne weekend han er på ferie, nu hvor jeg lige er kommet hjem. Det er sådan lidt splittet, for vi vil begge to rigtig gerne være der for ham og lave ting med ham - men, moderen er højgravid og kan efterhånden ikke bevæge sig mere og faderen sidder i en stol forpustet efter at have samlet en stol. Så er det altså nogle lange weekender for en dreng der er meget aktiv! Han får brændt noget energi af nu, og det er dejligt - for os alle sammen :-)
Ha' det vel!
Nick :D
Kommentarer