Gå videre til hovedindholdet

Er det ikke lige meget at tage til lægen?

Jeg er rask, hvorfor skal jeg så tage til lægen?

Nu er jeg jo nogenlunde rask, og skal kun genoptrænes, så hvorfor overhovedet døje med at tage til lægen? Det var lidt dén følelse jeg havde i morges. Lidt alá 'ah, det er da spild af tid'. Men det er det jo ikke! Jeg skal til lægen til kontrol for om kræften er kommet tilbage eller spredt sig. Om det så er spændende eller ej, er et ret godt spørgsmål når jeg synes mit liv går godt lige nu - men det er næsten et indlæg værd i sig selv, så det kommer en anden gang. Derudover skal jeg også til lægen for at finde ud af hvordan det står til med mit bækken - som i øvrigt ikke gør ondt længere - samt til tjek for min Morbus Crohn. Jeg skal også til Aarhus i mellemtiden og have lavet røntgenbilleder af mit bækken. Sikkert også alt muligt andet... CT, MR og blodprøver. 

Tørhed i munden

Jeg døjer stadig med tørhed i munden, selvom det ikke er helt så ofte længere. I går og i dag har det været særligt slemt - altså næsten som da jeg var i min morfin-prime-time, uden jeg helt kan gennemskue hvorfor. Jeg har også været lidt ekstra 'morfin-træt', men det er altså 'kun' 10 mg. jeg tager.

Mit bedste råd mod tørhed i munden må være: bolcher. Alle slags mere eller mindre, det virker bare. De har dog den ulempe, at det ikke er specielt sundt at gå og sutte på bolcher hele dagen. Men i forhold til at have nedsat spytproduktion og tørre tænder i flere timer af gangen, så var mit indtryk ved sygeplejerskerne at det går lige op - for det er ikke særlig sundt at have tør mund. 

Fordelen ved at spise bolcher er også, at man ikke bliver træt af dem da udvalget er enormt! I kemo-tiden var problemet at der kun var enkelte ting der kunne stille kvalmen, som jeg i dag "lige skal i gang med igen", hvilket er ret svært. 

Indtil videre har jeg spist mange tyrkisk peber, Dracula og Rema's 'en-eller-anden-salmiak-skildpadde'. Særligt dem fra Rema er gode, da den stærke smag ikke kun er i kernen på bolchet, men  hele vejen igennem. Det er lige før de er for stærke - men på den gode måde.

Stadig tid til hygge

Der er dog stadig tid til lidt hygge i ny og næ. I forgårs tog Michell støttehjulene af Williams cykel, og så fik han to skub (med lidt støtte) og så cyklede han selv...


Og det har han gjort siden. Det er det første han snakker om når han står op, at han skal ud og cykle.

I dag tog vi en tur i Aalborg Zoo, hvor vi gik rundt et par timer. Mest på legepladsen (så længe leve sæsonkort!)




Senere i dag skal vi ud og cykle en tur, eller William skal, og så går vi andre med barnevognen. Det tæller godt på skridttælleren, så det er win-win for os alle.

Ha' det vel
Nick :D


Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

INTRODUKTION TIL DET HELE DEL 1 2006- 1. DECEMBER 2014.

At blive ramt af et synovialt sarkom. Det er lidt svært rigtig at starte fra en ende. Jeg går fra et ret almindeligt liv. Kone, barn, studie og livets små finurligheder, hvor man kan bekymre sig om køen i Rema, orker man at finde på noget sundt mad - men det går nok alt sammen. Der er masser af tid. Pludselig fortæller lægen "du har kræft" - og så skulle jeg pludselig forholde mig til at være ramt af et synovialt sarkom. Billederne er fra nogle måneder før "den endelige besked". Alt i alt en helt almindelig hverdag med tur i zoo, mad på bones og en gravid kone. Som så mange andre her i verden. Men det startede en gang, en morgen, med krampe i benet. Det har været i løbet af HTX, da jeg klatrede. Ikke at jeg særlig tit var skadet, men det skete da at man fik nogle knubs, når man dyrker ekstremsport. Det er selvfølgelig svært at vide om historien overhovedet starter her – det ved lægerne end ikke. Men i hvert fald fik jeg, ved hurtigt løb, pludselige bevægelser og sla...

Samtale med lægen; gode og dårlige nyheder

De gode nyheder er sjovest, for de er, ja, gode. ;-) De gode Knuden de har fjernet, har de fået det hele med af. Mit ar og det hele så også fint ud. Den "pølse" jeg har på låret, er en muskel han har "sat" der. Noget af det væv og muskel han fjernede under operationen var han nervøs for om ville lave et hul ved benet, så han tog en anden muskel og syede fast, som så har lavet den bule der er på låret. Den generer heldigvis ikke, men det var rart at få bekræftet, at den ikke har nogen betydning.  Motion skal jeg bare i gang med, og jeg må gå alt det jeg har lyst til. Dog skal jeg af hensyn til risikoen for at udvikle brok, undlade at løfte tunge ting de næste par måneder. Dette var mindst to måneder. Jeg må dog gerne, når det er nødvendigt, løfte Ina. Men det var også grænsen. De dårlige De dårlige fylder lidt mere i mit indlæg. Først og fremmest, så har de testet knuden de har skåret ud, og jo færre 'levende' celler der er i knuden jo be...

Operationen - det lange indlæg

Så er der endelig overskud til at skrive 'lidt'.  Fra en ende af, så startede vores dag torsdag kl 5.30. Vi havde egentlig sat uret til 5.00, men det hørte vi ikke - så heldigt nok vi havde sat to. Vi skulle være på afdelingen kl 7.00 fastende og uden drikke fra kl 06.00 hvor jeg skulle drikke et stort glas saft og spise to panodiler. Saften skulle være så man ikke gik sukkerkold. Operationen var planlagt til kl 08.00, og inden da var der lige en kort samtale med sygeplejersken og så skulle jeg i sygehusets smarte tøj. Både skjorten og underbukserne er fyldt med knapper så de ikke skal bakse med noget under operationen, hvis det skulle blive nødvendigt. Og så er det rent, så når man har taget det på, så skal man så vidt muligt opholde sig i sengen, som man også bliver kørt til OP i.  Ude foran OP lå jeg kort og ventede, mens vi snakkede lidt med sygeplejersken der skulle være med til operationen. Hun spørger Michell om hun vil med ind, og det vil hun heldigvis ge...