Gå videre til hovedindholdet

Den stille hverdag

Zoo

Sådan lidt hverdags-dagbogs-agtigt, så har vi i dag været i Aalborg Zoo samt bagt banankage. Vi er utrolig glade for vores årskort, og i weekenderne tager vi nogle gange et par timer på legepladsen. William har set dyrene, dog kan det stadig være sjovt nok at se dem blive fodret, men som regel leger han bare. Her sidst på året er der heller ikke så mange mennesker, og så kan vi alle holde ud at være der.

At have William med er dog en lidt speciel oplevelse, da 'man' normalt holder sig lidt for sig selv, kigger på dyr eller leger. Ikke William. Han går rundt til alle mennesker og lytter til hvad de siger - "pølser", og fluks kommer han løbende: "ved du hvad... vi lavede pølsehorn en gang", til helt tilfældige mennesker, der for det meste griner lidt. Det er da meget hyggeligt de første par gange, men når han har gjort det til 50 forskellige mennesker i løbet af en time, så trænger vi også til at komme lidt videre... Måske bare være os selv lidt, uden absolut at snakke til alle andre ;-) Som Michell siger, så bliver han et nemt offer for en børnelokker. 











Mig selv-wise, så har jeg sat mig den deadline, at jeg skal i gang med at læse lidt til november. Der er ikke mange dage til, og tiden flyver af sted uden jeg overhovedet kan følge med. Heldigvis er det først midt i januar der er mulighed for eksamen igen, så jeg har indtil da til at læse op, men alligevel, så begynder det hastigt at nærme sig. Tanken er skræmmende!

Derudover skal jeg også i gang med at finde et område jeg vil skrive speciale i. Klokken slår og tiden går!

Såret

Mit sår er heller ikke så ømt mere. Jeg spiste godt nok to panodil inden vi tog i Zoo, men ærligt talt, så tror jeg det bliver de sidste. Jo, det kan lige mærkes hvis man rammer det, men det er vel fair nok. Og altså, alt i alt, så er det nok også rart nok den er ude.

Men jeg glæder mig til jeg må lave alt muligt igen - 10 dage - så der er lige et par dage eller 6 endnu, og så er det ud af starthullet. Jeg ser frem til at komme ud og løbe, og få startet det ordenligt op igen. 

Ha' det vel
Nick :D




Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

INTRODUKTION TIL DET HELE DEL 1 2006- 1. DECEMBER 2014.

At blive ramt af et synovialt sarkom. Det er lidt svært rigtig at starte fra en ende. Jeg går fra et ret almindeligt liv. Kone, barn, studie og livets små finurligheder, hvor man kan bekymre sig om køen i Rema, orker man at finde på noget sundt mad - men det går nok alt sammen. Der er masser af tid. Pludselig fortæller lægen "du har kræft" - og så skulle jeg pludselig forholde mig til at være ramt af et synovialt sarkom. Billederne er fra nogle måneder før "den endelige besked". Alt i alt en helt almindelig hverdag med tur i zoo, mad på bones og en gravid kone. Som så mange andre her i verden. Men det startede en gang, en morgen, med krampe i benet. Det har været i løbet af HTX, da jeg klatrede. Ikke at jeg særlig tit var skadet, men det skete da at man fik nogle knubs, når man dyrker ekstremsport. Det er selvfølgelig svært at vide om historien overhovedet starter her – det ved lægerne end ikke. Men i hvert fald fik jeg, ved hurtigt løb, pludselige bevægelser og sla...

Samtale med lægen; gode og dårlige nyheder

De gode nyheder er sjovest, for de er, ja, gode. ;-) De gode Knuden de har fjernet, har de fået det hele med af. Mit ar og det hele så også fint ud. Den "pølse" jeg har på låret, er en muskel han har "sat" der. Noget af det væv og muskel han fjernede under operationen var han nervøs for om ville lave et hul ved benet, så han tog en anden muskel og syede fast, som så har lavet den bule der er på låret. Den generer heldigvis ikke, men det var rart at få bekræftet, at den ikke har nogen betydning.  Motion skal jeg bare i gang med, og jeg må gå alt det jeg har lyst til. Dog skal jeg af hensyn til risikoen for at udvikle brok, undlade at løfte tunge ting de næste par måneder. Dette var mindst to måneder. Jeg må dog gerne, når det er nødvendigt, løfte Ina. Men det var også grænsen. De dårlige De dårlige fylder lidt mere i mit indlæg. Først og fremmest, så har de testet knuden de har skåret ud, og jo færre 'levende' celler der er i knuden jo be...

Operationen - det lange indlæg

Så er der endelig overskud til at skrive 'lidt'.  Fra en ende af, så startede vores dag torsdag kl 5.30. Vi havde egentlig sat uret til 5.00, men det hørte vi ikke - så heldigt nok vi havde sat to. Vi skulle være på afdelingen kl 7.00 fastende og uden drikke fra kl 06.00 hvor jeg skulle drikke et stort glas saft og spise to panodiler. Saften skulle være så man ikke gik sukkerkold. Operationen var planlagt til kl 08.00, og inden da var der lige en kort samtale med sygeplejersken og så skulle jeg i sygehusets smarte tøj. Både skjorten og underbukserne er fyldt med knapper så de ikke skal bakse med noget under operationen, hvis det skulle blive nødvendigt. Og så er det rent, så når man har taget det på, så skal man så vidt muligt opholde sig i sengen, som man også bliver kørt til OP i.  Ude foran OP lå jeg kort og ventede, mens vi snakkede lidt med sygeplejersken der skulle være med til operationen. Hun spørger Michell om hun vil med ind, og det vil hun heldigvis ge...