Private parts incoming.
Den 13. april skal jeg opereres, da min pung - eller rettere - den ene testikel er blevet ramt af vandbrok (hydrocele). Det kan forekomme både hos små børn men også hos ældre. Det kan dog også ske som følge af strålebehandling, som formentlig er det der er sket hos mig.
Operationen foregår i fuld narkose og tager typisk op til 30 minutter. Der skæres et mindre snit hvorfra væsken kan tømmes, samt hinden efterfølgende kan fjernes.
Det er ikke første gang jeg er opmærksom på den voksende sten. Sidste jeg påtalte det for år tilbage, mente lægen at det var den anden testikel der var lidt lille. Jeg tænker ellers at den havde - og har - en ret normal størrelse. Men så alligevel, jeg har jo ikke rigtig andre end mine egne at sammenligne med.
Den store er så fortsat med at vokse siden. Nu er den snart på størrelse med en knyttet næve. Det giver selvsagt nogle udfordringer, især hvis en af ungerne kaster sig i armene på mig.
Er altid både spændt og nervøs for at blive opereret. I tiden op til er jeg spændt. Når jeg står ved døren, mister jeg alt overblik og kan ikke længere forsøge at regne verden ud. Jeg ved reelt ikke hvad jeg kommer til at vågne op til.
Så lige som man tror, at det hele er overstået, så kan der stadig godt dukke ting op. Ikke at det skal bremse noget :-)
Kommentarer