Gå videre til hovedindholdet

Operation for vandbrok (hydrocele)

Taget fra informationsfolderen: 

"Vandbrok føles som en glat og rund, ”gummiboldagtig” knude på testiklens plads. Der er sjældent direkte smerter. Det skyldes, at cellerne indvendig i den slimsæk, der omgiver testiklen, begynder at producere for meget væske. Testiklen ligger altså inde i forandringen i modsætning til andre knuder i pungen, som ligger uden for testiklen. Årsagen  i  det  enkelte  tilfælde  er  sjældent  til  at  konstatere,  men  man  mener,  at  det  skyldes  en  irritation af cellerne, f.eks. en virusinfektion, som starter processen. Vandbrokket i sig selv er ikke farligt, og hvis det ikke er særlig stort og ikke generer, behøver det ingen  behandling.  Vandbrok  kan  dog  blive  meget  store  og  spændte,  og  hvis  det  generer  pga.  størrelsen eller tyngden, bør man få det fjernet."

Så kom dagen. I går altså. Tror aldrig det bliver rutine for mig at skulle opereres - jeg ved hvad jeg går ind til, men ikke altid hvad jeg kommer ud med/til. Denne gang var det heldigvis helt problemfrit. Derudover er det jo trods alt, synes jeg, en dejlig fornemmelse af at flyve og kroppen bliver lun og tung når man lægges til at sove. Få sekunder senere er der slukket og man vågner op et helt andet sted. Så indtil de giver indsprøjtningen, så ligger jeg primært med høj puls og få ord.

Så kort opsummeret i punktform;

* Opereret på Capio i Aarhus.

* Operationen varer ca. 30 minutter, så man er inde/ude på ca. 3 timer.

* Et par cm snit i pungen, tømt for 130 ml, fjernet hinde og syet sammen på en måde så væsken fremover selv vil forsvinde.

* Stort set ingen smerter.

* Holde i ro ca. 14 dage. De første fem dage primært liggende, for at undgå blodansamling i pungen. Efter de 14 dage kan jeg cykle osv. som normalt.

Operationen

Når det er fuld narkose, starter dagen allerede seks timer før, hvor man ikke må spise. Indtil to timer før må man drikke vand, saft, juice (uden frugtkød) eller te/kaffe.

Nu er det første gang jeg er henvist til et privathospital, Capio, i dette tilfælde. Jeg var skemalagt til 10.30 og blev hentet efter knap fem minutter. Så ingen ventetid eller forsinkelser.

Så skulle jeg barbere mig dernede, så det var klar til at blive skåret i.



Operationsstuen ligner alle andre stuer jeg har mødt. Jeg husker ikke hvor mange der var i lokalet. Umiddelbart kirurgen, op-sygeplejerske, anæstesilæge. Tror de var fem eller seks inden jeg blev lagt til at sove.

Snittet var nogle cm langt, hvor de havde drænet for 130 ml væske inden hinden blev fjernet og syet på en måde så fremtidig væske ikke længere vil ophobe sig i pungen. Målene var 7 x 6 x 5 cm, så den havde en fin størrelse inden de fiksede det.

De første fem dage skal foregå uden fysisk aktivitet. I 14 dage skal jeg undgå tunge løft.

Jeg havde forventet nogle eller milde smerter, så jeg er noget overrasket over jeg faktisk ikke mærker det store til det. Det spænder lidt op mod lysken, og pungen mærker jeg kun få smerter. Lidt det samme som hvis man har skåret sig lidt i fingeren. Så det behandles kun med paracetamol. 

Jeg skal være obs. på forstoppelse, da presset der kan opstå kan sprede sig til pungen.

Ellers er der ikke andet end at holde øje med infektioner. Det vil blive gult, grønt blåt og andre flotte farver, det er helt forventeligt.

Så nu skal jeg blot holde det i ro. Det er noget jeg skal gøre, selvom jeg ikke mærker noget til det. Der er jo en risiko for at det kan gå op eller den kan fyldes med blod, så af den grund skal jeg ikke lave for meget.

Ina er meget interesseret i det, og vil gerne se plasteret i tide og utide. Spørger ofte nysgerrigt til det, igen og igen. 

Fordelen ved så kort en operation er at jeg hurtigt var oppe og frisk. Det var noget andet ved de to store operationer der varede adskillige timer, hvor opvågningen var endnu længere. Derudover med opkast, træthed og svimmel.

Så alt den bekymring var hurtigt overstået denne gang.

Fremover?

Ingen ved det. Overvejer nogle gange om jeg snart er færdig med det hele. Lige som man tænker, det var dét, så sker der noget nyt. 

Så hvis jeg går ud fra, at der nok skal komme mere til, så bliver jeg ikke skuffet.

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Samtale med lægen; gode og dårlige nyheder

De gode nyheder er sjovest, for de er, ja, gode. ;-) De gode Knuden de har fjernet, har de fået det hele med af. Mit ar og det hele så også fint ud. Den "pølse" jeg har på låret, er en muskel han har "sat" der. Noget af det væv og muskel han fjernede under operationen var han nervøs for om ville lave et hul ved benet, så han tog en anden muskel og syede fast, som så har lavet den bule der er på låret. Den generer heldigvis ikke, men det var rart at få bekræftet, at den ikke har nogen betydning.  Motion skal jeg bare i gang med, og jeg må gå alt det jeg har lyst til. Dog skal jeg af hensyn til risikoen for at udvikle brok, undlade at løfte tunge ting de næste par måneder. Dette var mindst to måneder. Jeg må dog gerne, når det er nødvendigt, løfte Ina. Men det var også grænsen. De dårlige De dårlige fylder lidt mere i mit indlæg. Først og fremmest, så har de testet knuden de har skåret ud, og jo færre 'levende' celler der er i knuden jo be

Færdig med kemo! Refleksioner over det afsluttede kemoforløb

Nu hvor kemobehandlingen, i hvert fald denne omgang, er gennemført, så må det være tid til at kigge tilbage på hvad jeg tænker om det hele. Først og fremmest kan jeg jo kun tale for mig selv, da alt er individuelt på trods af samme medicin (hvis man endelig skulle finde noget at sammenligne sig med - og hvis man overhovedet får det samme som mig) Men... Det kan man jo ikke bruge til meget andet, end at konstatere vi får det samme medicin.  Jeg har valgt at lave en indholdsfortegnelse denne gang, da indlægget er en hel del længere end normalt.  1. Hvad fik jeg? 2. Kemo og hvordan det er på film 3. Forløbet er ikke helt slut endnu 4. Indlæggelser og bivirkninger - status 5. Det har da være barskt 6. Ikke slut endnu 1. Hvad fik jeg? Jeg fik Doxorubicin Hydrocloride og Ifosfamide fordelt over seks behandlinger med tre ugers mellemrum . Jeg var indlagt tre dage af gangen, hvor jeg fik det i CVK  i halsen den første gang, og i porten (CVP) de sidste fem gange. Det tager ca. 5

Jeg skal opereres på torsdag!

Kort indledning inden det I kom for at læse, kommer.  Jeg var jo lidt spændt på hvad der egentlig skulle møde mig i morges - indkaldelsen lignede den jeg fik, da jeg blev udredt i december 2014. Vi skulle være i Aarhus kl 10, men da vi var i god tid, gik vi forbi Onkologisk så vi lige kunne varme en flaske til Ina. Og så kunne vi også lige sige hej til de ansatte, det er jo lidt som et "andet hjem" til tider. Jeg fandt ingen smølfer, men til gengæld fandt vi Anders, der er noget af det mest hyggelige at snakke med. Han vil gøre alt for os patienter, om det så er at finde appelsiner og presse dem, så vi kan få friskpresset juice eller lave mad på bestilling :-) Så efter at han snakket med ham, så kan det kun blive en god dag - og nu fik Michell også endelig set ham, og hun var kun enig. Nu har jeg jo snakket om ham et par gange efterhånden... Knuden er næsten halv størrelse - operation på torsdag! De gode nyheder er, at knuden blev estimeret til at være 2-3 cm,